Udstilling 2022 - fredag den 4. november 16 - 19

uTRO

Min utroskab gik først op for mig den dag vi lagde låget på min mors kiste og jeg stod mellem hendes ønsker og det jeg var blevet til. Selvom jeg altid er gået mine egne veje følte jeg alligevel en form for utroskab over for det jeg havde forladt og det jeg i dag er kommet frem til.

Der går 2 spor igennem mit liv - det ene er de historier jeg har fået fortalt - det andet er det jeg har oplevet. Jeg er igennem hele mit liv blevet præget af den kristne tro og kultur, på godt og ondt og har samtidig haft nogle oplevelser, specielt af manifesteret visuel art, der er gået helt sine egne veje.

Mange af mine mest personlige billeder har et udspring i det "uTROskab", forstået på den måde at jeg har haft oplevelser der både har samstemt og divergeret fra det jeg har fået fortalt.

Som det følsomme barn jeg har været, har mine oplevelser altid været på tværs af min opvækst, her er jeg ca. 5 år og kan næppe være bevidst om så mange ting, her fik jeg en form for svar på liv & død: KLIK HER

Årets udstilling spænder retrospektivt over et dusin billeder, både analogt og digitalt fra starten af 90erne og frem til i dag.

Formodentlig kan jeg med dette lille retrospektive indslag lukke for denne uTROskab og komme videre* 🙂 - jeg har i dag intet funderet trosforhold, men stjæler lidt af de forskellige lærere og har fx megen gavn af Buddhistisk tjant til at få rystet de mentale brikker på plads.

Du kan downloade en værkfortegnelse HER

*min plan er at jeg begynder at blive mere lyd / video abstrakt og derfor ikke længere har behov for disse hjemmeudstillinger, vi får se.

+45 22 85 58 10  |  c@christiangroenne.dk | © Christian Grønne