Lys kan manifestere sig på mange måder.

Billedet er taget på en almindelig arbejdsdag, et lille drys af magi på en ellers triviel dag.
Måske kan man med lidt god vilje henføre det til den kristne jul, magien der opstod julenat et lille uanseeligt sted i Bethlehem.

Magien handler om at give sig tid til at se, bruge sine sanser, mærke verden omkring en, selvom det kan virke som om det er det samme verden, den samme udsigt og det samme sted, så er det hele under forandring / forvandling, det er aldrig det samme.

Jeg har fået denne T-shirt af en god veninde for mange år siden, jeg fik også en med YES.
YES T-shirten er for længst slidt op, fordi det er jo sådan jeg gerne vil fremstå, som en der siger JA.

NO - er lidt sværere, det virker jo mere negativt end positivt, hvilket ikke altid er så enkelt at bære.

Måske har jeg brug for den T-shirt stadigvæk, fordi der er mange gange hvor jeg føler mig forkert, hvor jeg burde sige NO, men det bliver alligevel et JA, fordi det er så meget lettere, for så kan jeg holde "kampen" for mig selv. Desværre betyder det jo så at jeg helt forsvinder, eller at jeg ender i en stor eksplosion.

Vi smed originalen ud som var for stort, grimt og glasset ødelagt - men motivet og den manglende teknik, åh hvor er det et fedt motiv.

Billede er af min far og på forunderlig vis kom det til at hænge på plejehjemmet, selvom det oprindeligt hang i hans barndomshjem.

Han gik rundt i sin demens og sagde "den lille tykke" om billedet - men for mig er det nok mere en lille dreng der beslutsomt er på vej ud i verden ❤

Min far døde i september og billedet er nu et kært minde og jeg er glad for at jeg fik det affotograferet, inden det røg ud.

Jeg ved ikke lige helt hvad der skete her - det var ret let at skabe, noget med et positiv og et negativ + orange farve for at få farve og tekstur.

Af og til forsøger mig med selvterapi ved regelmæssigt at gå ud og fotografere, fordi der tit sker noget magisk når jeg bare går ud og "skyder", og så bestræber jeg mig på at finde en essens af det jeg fotograferer, ved at bruge tid på det. Ofte kommer der underbevidste ting frem i billederne hvilket både er sjovt og lidt skræmmende, måske denne leg er et resultat af et underbevidst overflow.

Billedet er taget gennem entreen på Cisternerne på Frb. Udstillingen hed: WEAVING THE LIGHT af KIMSOOJA og selve nedgangen var klædt i dette materiale som udstillingen bestod af.

Jeg fik mulighed for at blande både lys og omgivelser efter mit hoved.

Jeg bor en af de steder hvor der er homogenitet i arkitekturen - selvom det er kommunens gamle lejeboliger så er der "rum" på flere "niveauer".
Pludselig var hun der bare - ud af sin verden og ind i min. Det er bla noget af det jeg elsker ved byen.

Billedet er fra Assistens Kirkegård og jeg har luret længe på at få sol på hende og endelig lykkedes det.

Skulpturen er af: Rudolph Tegner, gravmæle for Fru Schmiegelow - og findes ikke så langt fra Søren Kirkegaards grav.
Rudolph Tegner havde sit kunstneriske udspring i klassisismen, men valgte mere symbolismen og art nouveau's slyngede organiske vækster, hvilket man tydeligt ser på skulpturen.

Uopnåelig - er ikke Tegners titel, jeg oplever blot at skulpturen er af en anden verden.
PS hans museum er et besøg værd: https://www.rudolphtegner.dk/

Normalt lægger vi ikke mærke til det, det er der bare, lyset.

Jeg kikker ofte efter abstrakte refleksioner og møder lysets magi de mest "sære" steder.
Her er det mellemgangen på SMK, i den nye udstillingsbygning, hvor beton muren møder refleksionen fra glastaget.

Jeg har længe tillagt billedet en form for, flerdimentionel fotografisk billed ramme magi, - måske er det bare min livlige fantasi 🙂

Billedet indgår i udstillingen LYS fra 2021, se mere HER

2 bestanddele i fotografiet der har lige stor betydning. Det ene er så klart, det andet er i det skjulte, det er ikke en gang sikkert at du lægger mærke til det.

En solnedgang fx - "se det flotte lys se de smukke farver", det har faktisk ikke rigtig nogen dybde hvis ikke det kan spejle sig op imod det andet, skyggen. Måske er det det der tiltaler mig ved fotografiet at du har den der vekselvirkning mellem lys og mørke - at billedet indeholder begge dele, ligesom jeg gør som menneske, det lyse og det mørke.

Udstillingen er færdig og nu skal der være plads til lyd.
Jeg har længe gerne, ville arbejde med lyd, eller måske nærmere lydbilleder og rent faktisk har jeg haft med lyd at gøre siden jeg var teenager og byggede de første højttalere og forstærkere.
Indtil nu har jeg løbende indkøbt udstyr så jeg har muligheder for at optage lyd i ret god kvalitet og jeg er også igang med at bygge egne lyd dimser, men pt er der ikke så meget der er blevet færdigt, derfor dette støvede lydbillede 😀

Hvad der fremover skal ske med fotografiet, det ved jeg ikke, måske er det på tide med et skift, måske er det fint med en pause, jeg har jo været på banen i mange år og hvis det kun giver mening for mig, det jeg laver, så er der så mange andre ting jeg hellere vil bruge min tid på der giver mening.

Vi får se.

Er jeg skabt i guds billede, eller er Gud formet i mit billede, i menneskets billede?

En af de erfaringer jeg har gjort med den kristne tro er at den er formet alt efter hvordan mennesket / gruppen har brug for at opfatte sig selv.
At troen bliver spejlet i hvad det enkelte menneske / gruppen ønsker at se, hvad det så end kan være? Jeg er jo meget lig en vestlig afbilning af hvordan Jesus ser ud, hvilket jo umuligt kan være sandt.

Bare tag diskussionen om kvindelige præster - hvad er det mest centrale - det der i hjertet eller det der er i "kønnet" - mao, er det ikke det der bliver sagt, der er det mest centrale, men denne persons "køns" fremtoning, hvad vil kirken gøre når en LGBTQIA2S+ ønsker at være kirkens talerør?

Selv Bibelen er formet af menneskets måde at ville se sig selv spejlet i troen - ikke dermed sagt at Bibelen er usand, men at den er formet af mennesker og derved ikke i guddommelig forstand kan tages bogstavelig. Hvor mange kvinder, LGBTQIA2S+ har valgt hvad der er kommet med i bogen?

Årets udstilling kommer til at handle om tro, igen igen igen. Formodentlig den sidste hjemmeudstilling, og måske den sidste extroverte!?

Billedet er fra en gåtur, væk fra sommerens rolejr - væk fra ansvaret og alle de fremmede stemmer der huserede i mit hoved.

Jeg oplever det, som om billedsynet bobler over, af hovedets og underbevidsthedens indtryk og manifesterer sig foran mig.

Hvad fortæller billedet? - for mig er det både banalt og komplekst og det er helt klart en form for ubevidst reaktion, der manifesterede sig og som jeg ikke kunne få ud af mit hoved.
Billedet er ikke fra selve gåturen men en "remake" af det indtryk jeg fik da jeg passerede stedet første gang og efterfølgende bare måtte have et billede af.

“Og hele den hvilende ætermasse, som vi levede i, brød med ét ud i en art skærende flamme, hvis uudsigelige strålekraft og altfortærende hede selv ikke engang englene i den rene kundskabs høje himmel kender noget navn for. Således endte alt.”
Edgar Allen Poe

Månedens billede er fra en serie af skybilleder fra omkring 2004 - fra den periode hvor jeg begyndte at fjerne mig fra det kristne.

Jeg er godt i gang med efterårets udstilling og jeg har i lang tid haft en længsel efter at der skal ske noget nyt og jeg har fået mange hints i det jeg ser. Det bør stoppe her - fotografiet - det giver ikke længere mening - jeg skal holde en pause - det er blevet for snævert eller for ego fixeret, billeder der kun er for mig, derfor er årets udstilling den sidste udstilling jeg laver i hjemmeregi, der skal ske noget nyt.

Årets udstilling kommer til at tage sit udgangspunkt i det menneskeskabte kristne og måske at finde en måde at slutte fred med det - det håber jeg. Hvad der så skal ske - jeg håber det bliver noget med lyd, dvs at jeg holder en pause fra det visuelle.

Der er en dragende skønhed over lyset i mørket og samtidig noget fremmed. Billedet er fra en rejse og jeg kan ikke lade være med at tænke på det, som en rejse ned i underbevidstheden, en spejling af noget*.

Jeg vidste ikke da, at jeg var blevet angrebet af Covid-19 - måske handler billedet om det - eller måske er det en fortsættelse af min seneste udstilling? - eller selve rejsens præmis som var komplex og hvor "billedets fysiske rum" blev mit frikvarter?

Teknisk er billedet en optisk illusion skabt af optikkens "Bokeh" (japansk for uskarphed /tåge) - så det vi ser er formet inde i optikken.

*som fotograf oplever jeg tit at det jeg fotograferer er en spejling af noget der foregår inde i mig - som en form for efterabning, som om jeg prøver at forstå eksistensen gennem det jeg ser - det sker helt ubevidst når jeg går dybt ind i det jeg fotograferer.

Den er der hver morgen, denne runde skive der dansende stiger op og bliver blændende hvid og skarp. Med en for øjet naturgiven selvfølgelighed, drejer den rundt om jorden i sin bane, sådan ser det i hvert fald ud.

Den gør nat til dag og dag til nat. Den giver os årstiderne og får tingene til at veksle og gro. Samtidig kan den være brændende altfortærende og ødelæggende.

Ligesom solen har vi vor egen bane og kan stråle lysende og klar indtil vi en dag brænder ud, som noget smukt, livgivende og naturligt eller brændende altopslugende ødelæggende. Vi er ikke altid selv herre over hvem der drejer rundt om hvem og heller ikke altid hvorfor.

Solen hænger i min stue sammen med 3 andre billeder der, lige nu, driller mig med deres evige perspektiv og andre filosofiske udsagn.

Tryghed og struktur er lige så vigtig som frihed og ligeværdighed i et samfund.
Månedens billede er alt andet end udbrændte bygninger, nedrivninger og krig.
Det er bare en velfungerende og tryg struktur med advarselslys til flyverne og sikker transport fra lufthavnen og ind til byen.
Intet af dette fandtes før 2007.