Månedens billede 2024-25 – Christian Grønne

MÅNEDENS BILLEDE december 2025

Ground 69

En tom grund, et væg maleri der delvis forsvandt, en historie om politiske løfter der ikke blev holdt, en kontroversiel religiøs leder og unge der gik amok. Mine ord er bare kantede, tomme og folks følelser for stedet mange.

Det som stadig består af Shepard Fairey fredsbudskab på muren, er den blegnede due, resten er forsvundet, månedens billede viser muren efter den anden overmaling hvor kunstneren gik i dialog med de unge, og det nederste motiv blev malet - heller ikke det holdt særligt længe.

Duen bestod, den findes stadigvæk og lad os håbe at den bliver ved med at være der som et tegn på at verden også kan være et fredeligt sted at være, selvom den i dag er meget bleg.

MÅNEDENS BILLEDE november 2025

Sindstilstand

Sitrende insisterende - jeg har forsøgt i flere år at få motivet indfanget og fremkaldt og endelig under en gyserfilm lykkedes det at bringe billedet til verden. Det er fra en meditations tur rundt om en sø i Sverige, en aflednings manøvre fra en hektisk verden.

Ai skriver: "En sindstilstand er en øjeblikkelig eller karakteristisk psykisk tilstand, ofte af en bestemt art, og kan referere til alt fra en persons umiddelbare følelsesmæssige og mentale tilstand til en dybere, mere vedvarende eller endda patologisk tilstand. Eksempler spænder fra almindelig tristhed og glæde til specifikke psykiske tilstande som depression, mani eller trance."

Personligt for mig er det vel kampen mod mørket, ikke at lade det lamme eller overmande en.

MÅNEDENS BILLEDE oktober 2025

Længsel!

Hvis der skal ske en større forandring i mit liv, så skal jeg som regel tvinges eller skubbes, det kommer ikke umiddelbart af sig selv.

Jeg er på rundvisning i den nye Nordhavnstunnel og spotter åbningen med det samme, den står der som en gabende portal, der på et tidspunkt vil lukke og min underbevidsthed fortæller mig at jeg skal gå, men området er spærret af og der står en "vagt".

Senere fortæller stjernerne mig at det er nu det sker, at jeg kommer til at gøre noget som ingen andre har gjort før og mens jeg læser det føler jeg både længsel og skepsis.

Men hvad nu hvis det ikke er det, at passere åbningen, men åbningen i sig selv, og den mentale mulighed for at gå. Som dør åbningerne i et Hammershøi maleri - dragende uopnåelig uvirkelig og dog fysisk.

MÅNEDENS BILLEDE september 2025

Kan tomheden være smuk?

Jeg har følt mig så underlig tom indeni, siden jeg stoppede med lønarbejde og min dagsorden er blevet en anden. På en måde overrasker det mig, fordi jeg troede ikke at det at have et arbejde betød så meget, som om det at være ansat bare en dag+ om ugen kunne fylde så meget mentalt.

Tomheden jeg føler var altså uventet og på en af mine foto / lyd ture opdager jeg så dette komplet tomme lokale, i et utrolig fint lys, som om underbevidstheden* forsøger at få sat nogle ord / stemninger på hvad det er der foregår.

Så tomhed åbner op for nyt liv - tomhed kan også skabe fred, så tomhed behøver ikke at være negativt, selvom mødet med den er lidt angstprovokerende. Måske er det også sådan, at du ikke kan frembringe en figur, et objekt, noget der fylder og betyder noget, uden skygge, modsætninger eller det udenom.

Min tomhed handler helt klart om kunsten, eller det at nu skal jeg være kunstner igen, det er ligesom det eneste der er tilbage (skræmmende) og det der spænder ben, når jeg forsøger at bevæge mig ind i lønmodtagerens univers, som for mig, er komplet uforståeligt og føles ret fremmed når jeg skal skrive en ansøgning.

*en stor del af min fotografi, går ud på, at jeg ved at gå rundt og se, får min bevidsthed til at reagere på omgivelsernes "signaler", som om der er noget verden udenfor vil fortælle, og det virker nærmest som en art vågen drøm, som jeg kan dokumentere.

MÅNEDENS BILLEDE august 2025

Huset under broen

Surrealistisk, helt absurd og alligevel virkeligt, hvor blev æblehaven af?
Nu virker huset som en parentes og i ly for regnen.

Måske er det noget jeg spejler, et fatamorgana, noget jeg drømmer.
I drømmen har jeg bygget en motorvej der skærmer mig/huset for verden, gjort det let og bekvemt, men fanget og kvalt skønheden og poesien med søjler, fart og beton.

MEN - Søjler fart og beton er brutalismens poesi 🙂

Uanset, huset findes, det ligger på: Professor Hansteens gate 55, 5006 Bergen, Norge
Og jeg er både drømmer og uddannet fotodokumentarist 😀

MÅNEDENS BILLEDE juli 2025

Fremtidens shopper?

Hvis nu verden fortsætter som den gør og vi mennesker fortsætter med at gøre som vi gør, hvordan vil verden så se ud om fx 20 år?

Vil forbrugeren være nødt til at tage sine forholdsregler, pga klima og forurening, eller er vi stukket af til en anden planet?

Hvem ved?

Lige nu kan jeg nøjes med at tage billedet af denne lille streetart fundet udenfor Bergen (Nesttun), i indkørslen til et ret grimt shopping center, inden jeg drager ud i lufthavnen og flyver hjem.

MÅNEDENS BILLEDE juni 2025

Transformation

Mine øjne fungerer ikke så godt længere, blikket er blevet stift og der er hinder over det engang så skarpe blik, naturen går sin gang.

Min krop og mit sind er ikke længere det, det har været og det eneste jeg kan gøre er at følge med, tilpasse mig - erkende og acceptere.

Kunstneren findes stadigvæk - jeg har prøvet at slå ham ihjel flere gange, måske ikke sådan bevidst, men jeg har mange gange drømt om at livet var noget andet og så har han alligevel reddet mig, kunstneren i mig. Det er nu engang ham eller det, der ser "skarpest".

MÅNEDENS BILLEDE maj 2025

Lyset brydes i hjørnet

Solens lys brydes magisk i hjørnet af spejlet og flimrer på væggen - som et tegn eller måske en gestus fra "noget" der kommer udefra.

Jeg er på vej ind i en ny livsfase, overgangen sker både gradvist og i trin, noget af det sker bare helt naturligt, kroppens forfald og samfundets vragen af ens forældede kompetencer, andet må jeg selv tage de første skridt eller trin og hvis der er stejlt, klatre op til det næste niveau.

Typisk er det jo, at når noget slutter, så er der noget andet der begynder og det er sjældent at jeg kan se det nye før det gamle er væk. Så her står jeg tvivlende og lidt lost, fordi noget nyt skal begynde, som jeg ikke har nogen som helst anelse om, eller jeg vil sådan ønske at der kommer til at ske noget magisk andet, fordi det gamle fungerer ikke længere.

Jobbet er sagt op, den fotografiske karriere er en joke - så hvad nu?

Egentlig vil jeg bare forfølge solens flimrende lys, ud i letheden, væk fra selvets tunge uoplyste hjørner, væk fra det jeg ikke længere kan navigere i. Hvor svært kan det være 🙂 - solsorten synger, tror jeg svæver væk i at optage og lytte til dens enkle sang.

MÅNEDENS BILLEDE april 2025

Mødet med Søren Kierkegaard

Der er noget fantastisk i at gå rundt i Københavns gader og fx pludselig stå overfor Søren Kierkegaard med sin stok og en bog under armen.

"Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud - jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, - men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok."
Søren Kierkegaard skrev det i et brev til sin svigerinde Henriette (Jette) Kierkegaard (1847), her gengivet efter B&A 150, s. 168 - set hos: Søren Kierkegaard Forskningscenteret

I disse "rumlende" tider er det måske slet ikke nogen dum ide, at gå sig en tur 🙂

MÅNEDENS BILLEDE marts 2025

Russian Windows

Månedens billede er en serie af vinduer ca. 50 i alt

At kikke ind ad vinduerne føles som at kikke ind på noget intimt, men det er som om det alligevel ikke rigtigt er.
Ligesom et folk som man aldrig rigtigt helt kan forstå og som man alligevel ikke kan undgå at mærke.

Vinduerne i sig selv er jo fantastiske - små kunstværker i sig selv.

Måske kunne serien hedder Russian Widows - for måske bor der en masse enker i denne by nu, hvis mænd og sønner er døde i en kulturel og territorial krig?

Billederne er taget i den russiske by Suzdal ca. 200 km øst for Moskva i 2007.

Du kan se hele serien som PDF hvis du klikker HER

MÅNEDENS BILLEDE februar 2025

American Doors

Månedens billede er fra en serie af analogier taget i USA, dvs billeder der har ligheder, fællestræk eller beskriver vaner. Denne serie er døre, fra det amerikanske krigsskib Iowa i Los Angeles i 2014.

Egentlig kan jeg ikke helt forklare hvorfor - men da jeg gik rundt på skibet slog det mig bare hvordan de her døre, eller grå flader havde et eller andet dybere kulturelt eller metafysisk uforklarligt over sig, at de er mere end bare døre, en form for reserverthed, lukkethed, beskyttelse, frygt. Og lige netop månedens billede ligner noget fra en tegneserie ligesom den nuværende præsident, men der er alt andet end tegneserie over både skib og præsident.

Du kan se hele serien som PDF hvis du klikker HER

MÅNEDENS BILLEDE januar 2025

Det er en russer!

Vi lever i 2025 - den kolde krig er slut og russerne burde ikke længere være de onde, eller?
Frygten fra den kolde krig sidder stadig i mig, hvad nu hvis de sender et missil til København eller jeg skal kæmpe mod "dem"?

Månedens billede er fra 2008, fra Suzdal, en meget smuk russisk by ca 100 km øst for Moskva.
Gad vide hvordan de 2 unge menneskers, liv er i dag?

Jeg kommer aldrig til at få det at vide, mon der var så stor forskel på deres og vores drømme og ønsker egentlig?

MÅNEDENS BILLEDE december 2024

Vil lyset stå tilbage når alt er væk?

Det er snart jul, lysenes fest, lys i mørke osv.

Det er et meget smukt billede syntes jeg, stedet er også virkelig smukt, nærmest for meget.
Og det andet skarpe billede jeg har taget, det er for skarpt, for præcist, for detaljeret, og billedet her er pløre uskarpt, det ville aldrig vinde en foto-konkurrence, eller være årets AI-genererede billede.

Lyset derimod, det er der, selvom motivet er væk, dog ikke som rene refleksioner, men som en form for genspejling af det kameraet "ser". Måske kan man sige at billedet er et ekko af verden, hvor blot lyset står tilbage

Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet: hvor er jeg henne som menneske, i den opløste, diffuse verden? - er det så her lyset tager over ligesom i billedet, så det er lyset der bliver tilbage, når det hele opløses?

Måske er det det lysenes fest handler om - det nye som vil komme, at det hele vender igen og lyset er vor påmindelse om at det nok skal gå.

MÅNEDENS BILLEDE november 2024

Glimt af håb i håbløsheden

Der må være mulighed for at finde håb i håbløsheden ellers bliver det ikke til at bære, eller måske - bare et lille lysglimt i alt det mørke, inden det forsvinder ned i et altopslugende mørke. Herfra eller lige i det øjeblik, er det måske ikke så svært at forestille sig at tro, troen på en bedre verden, troen på det gode, begynder at manifestere sig.

Novembers kandinater til månedens billede var ret dystre, nogle var selvskrevne og varslede endnu mere undergang, men hvem har brug for det?

Du kan se flere af månedens billeder her: https://www.christiangroenne.dk/maanedens-billede-2024/

MÅNEDENS BILLEDE oktober 2024

På vej ind i natten

Sagte glider vi igennem den svenske skærgård imens mørket er ved at sænke sig over landskabet.
Det hele virker så trygt og sikkert, selvom det også kunne varsle at noget uhyggeligt er på vej.
Senere går det op for os at det ikke er nogen selvfølge at tingene går så glat, fordi kort efter midnat bliver vi vækket og får at vide at alle chauffører skal gå på bildækket.
Her møder jeg forvirrede og søvnige chauffører, en lastbil står helt bagerst, for sig selv og en stor jerndør lukker sig mellem den og os. Manden i den orange vest der lukkede porten, fortæller at opkaldet var en fejl.

MÅNEDENS BILLEDE september 2024

Opsvulmet iPad

"Om lidt så eksploderer den!" tænker jeg.

Sådan mere abstrakt fascinerer skønheden i det ødelagte mig, - at et af de meste effektive højteknologiske apparater, har transformeret sig om til noget andet, ubrugeligt smukt.

Måske viser den hvor potentielt farlig den egentlig er - ikke kun som ødelagt - men ligeså vel som transformation af mennesket der bruger den.

Opsvulmet - ødelagt - fuld af råddenskab der om lidt vælter ud.
Nogen må have gemt narko i den!
Min fantasi fejler ikke noget.

Den kan bryde i brand, står der, når man Googler, når som helst - det er en tikkende bombe - jeg må hellere se at få den fotograferet og ud af min lejlighed.

MÅNEDENS BILLEDE juli 2024

København fra en DC-9

"City er en stjerne, når alting glider glat
Og selv om den har svigtet dig ofte - Står du der igen i nat"

"En gambler går på røv'n på Scandinavia Hotel
Veksler konen til jetoner og sætter dem på spil"

Sunget af: Peter Belli og skrevet af: Jimmie Dale Gilmore / Poul Martin Bonde / Knud Chr Sidenius Møller.
I dag vil sangen helt sikkert skrive sig lidt anderledes fx med titlen: "Klima skændsel blues".

Jeg har altid elsket København, med livet i midten og den pulserende industri i periferien.
Billedet er taget fra en Boeing 737-800 på vej til Madrid.

MÅNEDENS BILLEDE juni 2024

Et vemodigt billede

Der kan være noget underbevidst over den måde som vi fotograferer på.
Med andre ord, er jeg både er bevidst og ubevidst om hvad det er opstår, når jeg fotograferer.
Det er også her de bedste billeder bliver til, dem som går dybere end bare en registrering.

Som om der er større kræfter på spil, udenfor min bevidsthed ud over det styrende ego. Måske viser det vej, måske vil det fortælle mig noget.
Det er smukt.

Umiddelbart kan jeg ikke sætte ord på det her billede, andet end at jeg bevæger mig ind i mørket, selvom der også er lys.
Taget fra Molslinjen mod Odden.

Et vemodigt billede.

MÅNEDENS BILLEDE april 2024

Proust til tiden

SJÆLEN ER ET KAR FULD AF TID – MARCEL PROUST TIL TIDEN - På sporet af den tabte tid.
Udstilling kurateret af Neal Ashley Conrad.

Jeg kommer nok aldrig til at læse værket/værkerne som er i 7 bind. Men så meget forstod jeg på udstillingen at det handler om: "En ung mands vej mod sit kald som forfatter. Den beskriver en tid, der går tabt, som fortælleren indser kun genfindes via den viljeløse erindring, hvilket bliver den ikke så længere unge mand til del til slut. Han agter nu at skrive en roman ud fra den erkendelse." Jeg har glemt bogen det stod i men mon ikke den var et forord til værket skrevet af: Neal Ashley Conrad.

Desuden lærte jeg at en af romanens figurer Albertine sover 19% af tiden og at: Anette Harboe Flensburg har skildret denne sovende kvinde, der kan ses på udstillingen. De 19% er igen fra en lille sød bog som jeg heller ikke kan huske forfatter og titel på, men alle bøger er tilgængelige i galleriet.

Selv kom jeg for sent til ferniseringen - og det billede jeg så kunne få var netop, et ned slag, i min tabte tid, et ensomt glas med rosé der stod der på trappen udenfor galleriet.
Fortabt i tiden.

Det fine lille galleri ligger i Studiestræde nr. 14 i Kbh. og bestyres af Banja Rathnov, https://banjarathnov.com/