Udstilling 2018
Hvad er det egentlig du ser ?
Udstillingen består af projektet SKOVEN og en række enkeltstående værker, der på et overordnet plan leger med øjet og sindet.
"Neurologisk set, er det vi ser, primært en spejling af vore egne tanker, fordi det kun er 10% af synscentrets forbindelser der kommer fra syns nerverne, de resterende 90% kommer fra andre neurologiske forbindelser. M.a.o. dit og mit syn er hovedsageligt bestemt af det vor hjerne er optaget af."
Det vi ser og opfatter, er sjældent det der rent faktisk er der, men nærmere en spejling af os selv. Hvilket jo betyder at vi rent faktisk ikke er særligt observante, men nærmere bevæger os rundt i vor egen lille mentale boble.
Billederne
For mig er projektet SKOVEN den ydre vandring, der lidt efter lidt bliver til en indre rejse i det mentale rum, hvor vi efter et stykke tid går længere og længere ind i os selv, fx når vi tænker dybt over noget.
LYSSØJLEN er i min optik en reflektion over menneskets undren over det vi ser og samtidig en eksistentiel refleksion.
VINGERNE og OPTISK ENGEL er på et plan min egen personlige udvikling fra selv at gestalte det jeg ser i mit indre til at opsøge og udfordre naturens egne optiske fænomener.
NORGE 25-07-2011 er så at sige mine følelser der udnytter det jeg ved om optikken og i den forbindelse får billedet et nyt lag.
I RØNTGEN PORTRÆT ser du ikke mennesket, og alligevel er det vildt intimt og afslørende. BUKET, der på afstand er farverig, men går du tæt på er den vissen.
SKY MÅNE et billede af en planet der ikke kun er visuelt tiltrækkende, men også trækker i 90% af os.
Skoven
Forestil dig at du går i en skov, den er egentlig ikke skræmmende selvom den er mørk, nærmere en form for mentalt frirum, - alt kan ske.
Du går dybere ind, nu er det ikke længere en vandring i det fri, men et tæt sammenflettet vildnis. Du opdager at skoven ikke længere føles virkelig, men at den på en eller anden besynderlig måde bliver en del af dig, at det du ser ikke er selve skoven, men en spejling af dig selv, dine tanker, dine indtryk. Selvom skoven er der fysisk, bliver den også til dig, din oplevelse. Så det du ser, er ikke skoven i sig selv, men skoven udsat for dit blik.
Fotograferet på Amagerfælled tæt på Artillerivej - 2018
Spejlet
I skoven er der et spejl. Du kikker dig selv i spejlet, hvad er det du ser? Er det dig, ja selvfølgelig, men hvad er det du kikker på? - er det den lidt for store næse, håret der ikke helt sidder som det skal, den lidt sjuskede makeup, den skæve barbering, rynkerne, den lidt barnlige hud. Er det virkelig dig du ser? Underligt med det der spejl i skoven.
Fotograferet på Amagerfælled i nærheden af Artillerivej - 2018
-
Skoven er et sted jeg er vendt tilbage til i løbet af de seneste 20 år, men ikke rigtigt fået hul på, før her i foråret 2018.
Det er et sted der, lige så meget, er et sted inde i mig, som det er fysisk uden at jeg egentlig rigtig kan forklare det. Jeg tror nøglen til billederne lå i Josefine Klougart’s bog, New Forest – ikke så meget pga bogen, mere pga omslaget og en for mig abstrakt forestilling om et sted, et gammelt minde, en erindring der har sat sig spor i hukommelsen.
Vingerne
”Min bedstefar er ude og pløje - han anvender sine to stærkeste heste. Det var de bedste, stærkeste og mest genstridige han havde haft. De bliver skræmt mens han er ved at ordne noget ved ploven. Det hele vælter for ham, måske får han et spark. Det sortner for ham. Da han slår øjnene op ser han en engel lysende klart oppe på himmelen og ved at den beskytter ham og at han nok skal klare det. Han klager stadig over sit dårlige ben.”
Det er sådan jeg husker min bedstefars fortælling, hans erindringer fortæller dog en lidt anden historie, dog er ulykken og det med englen det samme. Billedet er også inspireret af forsiden på Peter Greenaways bog ”Flying Out of this World”.
Fotograferet i dagligstuen da jeg boede i Göteborg - 1992
Optisk engel
Ved første øjekast virker det overnaturligt, - det ligner en engel tænkte jeg da jeg så det i søgeren - teknisk set er det en dobbelt optisk diffraktion (solen og solens refleksion i vandet). Så det der umiddelbart virker overnaturligt har en naturlig forklaring.
Det er tankevækkende, at det kun kan ses i kameraet, og at det optrådte på et helt bestemt sted, skabt inde i en super optik, der nærmest er fri for overstråling. Så hvorfor skulle vore øjne der jo til dels er en optik, ikke også, fange optiske fænomener og drille opfattelsen af det vi ser.
Fotograferet en aften i Frederiksberg have - 2018
Lyssøjle
Vi er her i ganske kort tid i lyset/livet – nogle/noget brænder klarere end andre, nogle/noget er i centrum andre ikke – billedet får mig til at tænke på Roy’s* monolog i slutningen af filmen Blade Runner fra 1982:
“I’ve seen things you people wouldn’t believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched C-beams glitter in the dark near the Tannhäuser Gate. All those moments will be lost in time, like tears in rain. Time to die.”
*Roy er en klon med meget begrænset levetid, der prøver at gøre oprør mod sin eksistentielle og genetiske skæbne.
Fotograferet på Sandkaj i Nordhavnen - 2018
Røntgen portræt
Hvordan er det at have en krog siddende i nakken? - eller at blive totalt gennemlyst, helt ind i og gennem knoglerne ? – elsker det billede – fandt det i en kæmpe spand på en røntgenafdeling på Sahlgrenska i 90’erne.
Så nøgternt præcist og klart, på en måde meget teknisk og dog intimt.
’Hugget’ fra en spand med kasserede røntgenbilleder på Sahlgrenska i Göteborg.
Buket
Så strålende og dog så tæt på at visne – symbolsk sorg / noget der engang har været, og det er ikke helt slut endnu... Måske kan det ses som en kærlighed der måske visner men alligevel aldrig rigtigt dør.
Fotograferet på køkkenbodet - 2017
25-07-2011
Optaget få dage efter Breivik’s massakre på Utøya, hvilket lagde sig som en naturlig overstråling inden i mit sind. Teknisk set havde 1. generation af den pågældende Canon optik en svaghed for lyskilder der lå lige udenfor billedfeltet. For mig er billedet både en leg med lyset og en spejling af den periode hvor hele Norge var i sorg.
Fotograferet i Nærødalen, Sogndal, Norge 2011
Sky måne
Da jeg var barn har tit fået fortalt at jeg sagde ”bang’ måna”, så jeg har ganske tidligt været bevidst om månens påvirkning af min psyke. M.a.o. månen er ikke kun en kold gold sten men har i vor bevidsthed en mytologisk plads fordi vi fysisk kan mærke den, og selvfølgelig fordi den påvirker alt vand på jorden, dvs. der er både en ydre og indre påvirkning.
Fotograferet fra altanen - 2018