MÅNEDENS BILLEDE april 2026
FRAGILE
Jeg kikker ud over landskabet fra toppen af byens kunst museum, hjertet i byen. Hjertet fordi byen har valgt at gøre kunsten til byens overlevelse*. Byen er ikke for alle, det skal være svært at komme der til - og egentlig burde der være 2 sving mere** - og ja der er mange sving. Vi er ankommet sent, fordi flyet var forsinket og det var ikke let at finde udlejningsbilen, samt borgmesteren som vi havde aftale med, kunne ikke mødes med os den aftalte dag, fordi han havde møde i Malaga vedrørende hjælp til de lokale oversvømmelser / ødelæggelser efter regnen, så vi måtte ændre planer og køre direkte fra lufthavnen til kunstbyen Genalguacil. Så her er jeg, ekstraordinært, på et lukket museum i stilhed efter dagens kaos og møder byens meditative ro og stilhed, Hanne "journalisten" drikker en øl med borgmesteren og jeg gribes af udsigten fra tårnet.
Da jeg kommer hjem popper billedet op - fin udsigt - go stemning og så er der lige det der skilt - FRAGILE - det irriterer mig fordi resten er jo så flot og pænt, det så jeg ikke da billedet blev taget - og pludselig går det op for mig, at det er jo det, det hele handler om, trykt og printet med store bogstaver. Naturen, mennesket, glasset, det er skrøbeligt og værd at passe på. Så pludselig bliver skiltet et kunstværk i sig selv og måske er det det fordi byen rummer utroligt mange kunstværker.
* Der kommer sikkert mere info når vi får lavet artiklen til Politiken.
** Borgmesterens bror i en samtale med borgmesteren om tilgængelighed - det skal være de helt "rigtige" der besøger byen, dem der gerne vil anstrenge sig og bruge tid.
MÅNEDENS BILLEDE februar 2026
Crack/revne - Pink Floyd / Cohen
Tingene er måske ikke som de ser ud, for pludselig åbner det hele sig. Revnen i isen / perfektionen / eksistensen, alt er vendt på hovedet.
Hvad mon der ligger der i dybet - i det ubevidste.
"If you should go skating
On the thin ice of modern life
Dragging behind you the silent reproach
Of a million tear stained eyes
Don't be surprised, when a crack in the ice
Appears under your feet
You slip out of your depth and out of your mind
With your fear, flowing out behind you
As you claw the thin ice"
Pink Floyd, The Wall, The Thin Ice
-
"Ah, the wars they will be fought again
The holy dove, she will be caught again
Bought and sold, and bought again
The dove is never free
Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That's how the light gets in"
Leonard Cohen, The Future, Anthem
Egentlig går jeg bare rundt på Københavns frosne søer, kikker med kameraet og filosoferer.
MÅNEDENS BILLEDE januar 2026
Sneengel
Jeg ved du har været her.
Jeg kan se dit aftryk.
Nu er du er her ikke mere.
En flygtig bevægelse,
forsvindende hvid.
Jeg har haft mange uforglemmelige møder
og oplevelser gennem årene,
berusende, flygtige.
Ved at se på dig,
Erindrer jeg dem.
Minder som også vil forsvinde.
Ligesom dit aftryk forsvinder i morgen,
fordi det tør.