Udstilling 2020

PUNKTUM

Min mor er død, virkelig død "punktum”

På trods af hun er død, fortsætter livet, fuglene synger, månen bevæger sig i sin bue rundt om jorden, hendes roser bliver ved med at blomstre. Tiden eller entropien*, som er universets barmhjertige / ubarmhjertige princip, sørger for at alting har sin tid, samtidig giver den plads til at noget nyt liv kan opstå.

Intet er for evigt – køkken
Alt er i bevægelse - arbejdsværelse
Evigheden går på tværs af øjeblikket - stuen

Det fotografiet kan er at standse tiden og trodse entropien, ved at bevare øjeblikket for eftertiden.

I det punktum vi sætter, ved at tage et billede, mødes øjeblikket med evigheden, i det korte øjeblik står tiden stille – i det punkt er der hverken noget før eller efter, andet end øjeblikket, nuet.

Ved at være i øjeblikket, i den ”rene oplevelse” trodser vi entropien og bliver evig, et kort øjeblik, i forhold til det vi sanser.

*Alting bevæger sig fra orden til uorden, og hændelser kan ikke spoles tilbage.

-

Det vil glæde mig hvis du har lyst til at se nærmere på udstillingen, der hænger i mit hjem. Jeg laver gerne en kikke / kaffe&the aftale. Læs en reportage af ferniseringen HER

+45 22 85 58 10  |  c@christiangroenne.dk | © Christian Grønne 2021