INVITATION TIL FERNISERING, d. 25. okt. 2019 - hjemme hos mig

På vrangen

HVEM ER DU? Hvor meget af dig er din unikke kerne, og hvor meget er du et produkt af dine omgivelser, opvækst, kultur og andres konventioner?
HVEM TROR DU SELV DU ER? Hvor meget kan du egentlig påvirke det liv du lever, din krop og dine omgivelser?

Årest udstilling er en blanding af selvportrætter, peppet op med indre spejlinger. Her vil være noget for enhver smag. Det nøgne look er ude og farverne er in, livet er trods alt i farver, og nøgenhed yt 🙂 Kom og fejre udstillingen med mig den 25. oktober. Jeg glæder mig til at se dig. PS videoen er sjovere med lyd.


UDSTILLING 2018

Hvad er det egentlig du ser ?

Årets udstilling handler om at stille spørgsmål til: hvad og hvordan du ser, visualiseret på forskellige måder. Årets udstilling går på sin egen fotografiske måde dybere ind i mediet, fx:
1) Motivet foran kameraet, i mødet med det jeg ser, fascination og kreativ leg med motivet.
2) Motivet inde i kameraet, fx optikkens begrænsning og lukkerens evne til at fastholde tid og sted.
3) Motivet bag kameraet, i det jeg ikke kan løbe fra den jeg er som menneske og fotograf, dvs. de emner jeg er optaget af.

VIDEO - udstilling 2018

Teaser udstilling 2018

Udstillingsforberedelse og invitation

VIDEO - udstilling 2018

Skoven og andre illusioner

Hvad er det egentlig du ser? - udstillings teaser 2018


UDSTILLING 2017

Verdens rystende skønhed

”Når alle systemer må give op, er det eneste der er at gøre, at tage sig en drink og læne sig tilbage og nyde skønheden”

Naturen, den gør hvad den skal med eller uden vor hjælp, den er ude af vor kontrol, uanset hvad vi finder på. Og selvom det er sørgeligt det vi gør mod naturen, er det jo dybest set os selv vi er på vej til at udslette. Naturen går ikke under, den tilpasser sig bare efter de nye forhold, menneskeskabt eller ej. Skønheden forsvinder ikke, naturens voldsomhed, forureningens farvespil, kræfternes voldsomhed i ubalancen, - de udfolder sig i fuld flor.

VIDEO - udstilling 2017

Verdens rystende skønhed

Udstillings teaser 2017

VIDEO - udstilling 2017

Skabelse

Et paradoksalt billede, der på en måde viser hen til skabelsen, forstået som lysets gennembrud, lyset der spejles i de små flager i vandet, med en fornemmelse af at flagerne kan blive til hvad som helst. I kontrast til det virkelige billede, der er noget så simpelt som et opkog af noget vand i en gryde, fotograferet en almindelig dag på et almindeligt arbejde. Jeg har jo ingen anelse om hvordan verden opstod, og i hvilken kontext, men jeg elsker den kontrast mellem billedets ”storhed” som skabelsen jo må have været uanset om det var Big Bang, Guds finger, eller noget helt tredie, og så det faktum at det hele foregår en helt almindelig dag i en gryde.

VIDEO - udstilling 2017

Dotted Christ/Prikket Jesus

Oprindeligt var det et billede på min opløste tro. I dag oplever jeg mere billedet som en transformation. Billedet er ikke entydigt, men har udviklet sig i takt med min udvikling. Samtidig er det billedet der ændrer min opfattelse af det jeg laver fra noget statisk til noget dynamisk, og det der fik mig til at lave de nye billeder.

VIDEO - udstilling 2017

Åbent hjerte

Et opskåret hjerte der i sin form minder om vor symbolske fremstilling af menneske hjertet, og hvad der til hører af sorg, omsorg, empati, mv. Vel i bund og grund et billede af sårethed, offer, lidelse, og i lige så højgrad et billede af kød i al sin saftige friske blodighed.


KUNSTVIDEO

Oplevelsen i spejlet

Jeg er vel en 5-6 år gammel - Det er nat, jeg står foran spejlet i gangen til mine forældres hus. Kikker intenst mig selv ind i øjnene - Det svimler for mig. Jeg oplever at jeg er i mørket, svæver, der er hverken ubehageligt eller skræmmende, jeg er der bare...